Diamanter er for evigt
”Et brudstykke af evigheden”. Det kaldes diamanten, fordi den er dannet for millioner år siden i forbindelse med vulkansk aktivitet. Diamanter er derfor også sjældne. Af alle fundne diamanter er det kun én ud af fem, der er så klare, at de egner sig til smykker. Hos C. Antonsen har vi indkøbt og arbejdet seriøst med diamanter siden 1960’erne. Hver sten, der bliver brugt på værkstedet, har været igennem en omhyggelig og kritisk udvælgelse og kvalitetsvurdering på vores eget stenlaboratorium i huset.
Specialuddannede
guldsmede
Ankermand på værkstedet er vores meget kreative guldsmed Philip von Stein, som har haft mange ædelstene og smykker mellem sine kyndige hænder. Han er, som indehaver Else-Marie Schjerning, uddannet på nogle af de mest anerkendte skoler i Europa. Hos C. Antonsen sætter vi håndværket i højsædet og betragter vores fag som en livslang læringsproces.